Opvarmning/træningslege | urbanRUN
top of page

Opvarmning/træningslege 

OPVARMNINGSRUNDE

Hver for sig. Start altid med at lave en opvarmningsrunde (100-300 m.) Det skal være i en cirkel, så de hele tiden kan se hinanden og kommer forbi dig. 

​

TEMPO RUNDE

Denne eller en lignende runde kan også bruges til en tempo runde.

På en af langsiderne skal de give den gas.  

TO & TO - BERØRING

HÅNDKAMP

Hold hinanden i modsatte hånd. Før denne hånd ned og rør modstanderens ben, så har du vundet. Det samme skal modstanderen også forsøge at gøre. Giv ´taberen´ 5 squat eller en tur på en trappe så der er lidt at dyste om. Vinderen kan finde en ny makker imens, når taberen er færdig rækker hun hånden i vejret og finder en ny makker.

RØR VED MODSTANDERENS BEN

Bask modstanderen på benene. Den første der rør modstanderen på benet har vundet. Taberen skal tage 3 mavebøjninger, 3 squat og 3 sprællemænd (eksempelvis) Vinderen kan finde en ny makker imens, når taberen er færdig rækker hun hånden i vejret og finder en ny makker.

BALANCEKAMP PÅ ET BENS 

Tag hinanden i hånden (modsatte hånd) og stå på et ben, ca 1 m. mellemrum. Nu gælder det om at skubbe modstanderen ud af balance. Den som først mister balancen har tabt. Lad dem skifte ben og hånd et par gange. Sæt dem derefter sammen med nye makkere.

PLANKE STAFET (GRUPPER AF 4-7 per)

Del op i grupper med 4-7 personer. Vælg en startlinje og en slutlinje. Alle skal lægge sig ned i planke (på knæ eller på fødder) skulder ved skuder, bag startlinjen. Når du siger GO så rejser bagerste person sig op og skynder sig hen og lægger sig foran parallelt med forreste person, når hun har lagt sig råber hun GO og den næste rejser sig og gør det samme. Sammen skal de nå ned over slutlinjen.

TO OG TO - UDEN BERØRING

SPEJL HINANDEN 

Stå overfor hinanden - 1-2 meters afstand. Placér hænderne overfor hinanden. Den ene starter med at styre. Før hænderne rundt og begyndt at bevæge dig rundt. Makkeren skal hele tiden følge den som styrer både med hænder og ben, samt tempo. De må gerne være kreative. Efter 30 sek ca. siger du til og den anden får lov at styre. Herefter får de en ny makker og prøver nu igen. 

PLANKE STAFET (GRUPPER AF 4-7 per) med 1-2 m. afstand.

Del op i grupper med 4-7 personer. Vælg en startlinje og en slutlinje. Alle skal lægge sig ned i planke (på knæ eller på fødder) med 1 m. mellemrum, bag startlinjen. Når du siger GO så rejser bagerste person sig op og skynder sig hen og lægger sig foran parallelt med forreste person, når hun har lagt sig råber hun GO og den næste rejser sig og gør det samme. Sammen skal de nå ned over slutlinjen.

OVER, UNDER OG RUNDT OM TING/TRÆER mm.

Find et (lukket) område med borde og bænke, en makker sætter afsted og skal enten over eller under bænken (de vælger selv) og derefter tilbage til makker igen. Her skiftes de. Imens laver makker en styrkeøvelse. 

KORTSPIL STAFET (kan også gøres med terninger)

Inddel i grupper af max 5 personer. Vælg en startlinje/område, som de skal stå bag. Placer max 10 kort (fra es til 10) blandet i en bunke med ansigtet nedad (max 25 m fra startlinjen) Når du siger GO render første person på hvert hold ud og vender ét kort. Dette kort skal være es ellers skal det vendes rundt igen, og så render personen tilbage igen og næste skal afsted. Hvis det er es så vender hun kortet med ansigt opad, og så skal næste person finde kort 2. Sådan render de skiftevis frem og tilbage til alle kort er fundet i den rigtige rækkefølge.

IMG_3729.JPG

ALMINDELIG STAFET (hvor holdet kæmper mod sig selv)

max 3 personer sammen. Find en linje de skal ud til og tilbage igen. Evt. ud til et træ eller ned ad en bakke, og tilbage igen. Én sætter afsted ad gangen ligesom i stafet. Sammen skal de tælle hvor mange ture de når på max 3-4 min. Du tager tid. De kan både gå og løbe. Nu går du over og laver en anden øvelse med dem. Herefter vender du tilbage til stedet og gør det en gang til. På samme tid, skal de nu se om de kan slå deres egne antal ture.

TÆL TIL 25 eller 21 SAMMEN (du vælger et tal)

To og to. Ned i knæ (styrke imens) og tæl. Altid forevis. Tag en af deltagerne ind og forevis hvordan.

Den ene starter.  De skal sammen tælle op til 21 (eller det tal du vælger) Den som siger tallet 21 har tabt og skal op ad trappen/af en bakke eller lave styrkeøvelser (du vælger) Den anden finder sig en ny makker. De må sige mellem 1, 2 eller 3 tal og de skiftes. De skal sammen tælle op til 21. 

STEN, SAKS, PAPIR 

To og to. Bedst af 3. Altid forevis - tag en af deltagerne ind og forevis hvordan!

Taberen tager en tur på bakken eller trappen eller rundt om et træ. Vinderen kan eventuelt lave lidt styrke (5 squats) 

1, 2, 3 ELLER 1, 2, 3, 4, 5

To og to. De skal sammen tælle til 3 eller 5. Og de skiftes. Den ene sider 1, den anden siger 2, den første siger 3 og så forfra. Når de har talt et par gange, så skifter du et af tallene ud med en øvelse. Fx tallet 1 er nu i stedet to squat, de må ikke sige tallet 1, de skal være opmærksomme på hvornår de rammer tallet 1. Efter nogle omgange skifter du endnu et tal ud. Fx tallet 3 med to sprællemænd. Efter et par omgange skal de skifter makker og du kan eventuelt skifte nogle af øvelserne ud undervejs.  

FLERE IDEER TIL OPSVARMNING/TRÆNINGSLEGE

​​

  • KONGENS EFTERFØLGER - max 4 personer sammen. Udvælg et område de kan bevæge sig rundt på. Sørg for at de starter stille og roligt ud, for der kan være stor forskel på fysisk kunnen på holdet (max 6-7 min)

bottom of page