UrbanRUN&WALK søger søde instruktører på Fyn og i Jylland (og senere Sjælland)

 

Hvis du går med en trænerdrøm i maven, kan du lige nu blive en del af et højt kvalificeret trænerteam

Vi søger lige nu instruktører der kan undervise og afholde fede og sjove udendørs træninger i både store og små byer på Fyn og i Jylland.


Der er ét krav til urban-træninger og det er, at alle kvinder skal kunne være med! Altså sådan rigtigt! - for det er ikke bare noget vi siger. Det er noget vi går meget op i, og det skal du ligeledes gøre!!

Til hver træningstime skal du planlægge en blanding af både styrke og puls, alt med egen kropsvægt, som du bestemmer. Det skal være muligt både at gå og løbe for deltagerne til din time, samt der skal være forskellige sværhedsgrader af de styrkeøvelser I skal igennem og som du gennemgår - netop for, at alle kan være med. Dette uddanner vi dig i, og du får en masse inspiration til, hvordan du kan gøre, samt hvordan du kan afholde en træningstime. Du skal endelig gøre træningen til din egen, for det er i bund og grund det som er det vigtigste! - at du er glad, og synes det er fedt! Dette smitter nemlig af på dine deltagere :-) 

DU SKAL: 

  • være interesseret i  udendørs træning, samt kunne gøre brug af de udendørsmiljøer der allerede er i din by. Måske I har flere steder i og omkring byen, så du kan skifte lidt imellem disse steder, og vise kvinderne mulighederne i byen.

  • ikke planlægge at løbe eller gå lange distancer til din træning. Men derimod gøre brug af området I er på. For det er svært med forskellige tempoer og niveauer at sætte afsted på en distance. 

  • kunne tage to timer i ugen - gerne eftermiddagshold i tidsrummet kl. 16-18.30. Tidspunkt og dage finder vi ud af i fællesskab. Kan du kun formiddag, så hører vi også gerne fra dig.

  • kunne undervise og facilitere træning for en gruppe af kvinder på 15-20 deltagere.

Du skal hverken selv kunne løbe et maraton, have sixpack eller stor erfaring med trænerrollen, så længe du bare brænder for at undervise i udendørs træning, tage hånd om alle og være udadvendt som person.  

LØN: Du bliver lønnet som instruktør, og bliver en del af et fedt træner-team, hvor vi deler erfaringer og sparing med hinanden, på tværs af byer. Mere info følger om dette.

OPSTART: Så snart du er klar, så er vi også!

Teamet bag urban sidder klar til at lave en hjemmeside til dig og administrere denne. Her vil deltagerene kunne tilmelde sig dine hold, samt medlemskab. Hvorefter de frit kan træne på det antal hold, som du har lyst til at lave i byen. Teamet tager sig af alle dine udgifter i forbindelse med din start og undervejs, og vi markedsfører din træning. Dette er du altid velkommen til, at være med til, i det omfang du har lyst. Urban tager sig af alt bagvedliggende og der er ingen udgifter for dig. 

HVIS DET ER NOGET FOR DIG,

SÅ VIL VI ELSKE AT HØRE FRA DIG!

Skriv en mail til urbanrundk@gmail.com , hvor du kort fortæller om dig selv og lidt om din by, så kontakter vi dig og høre nærmere.

Udvidelse DK-KORT2.png
IMG_9929.JPG
IMG_2429 (1).JPG