

JOBOPSLAG (deltid)
Skal du være ansvarlig for al markedsføring i urbanRUN&WALK?
Ja da! jeg er sprængfyldt med energi og klar på en fed udfordring!
Vi søger lige nu DIG, som er vild med at give den fuld gas med vilde og kreative ideer, og som er mere kreativ end vi er, med teksten her!
Du må ikke være nervøs for at kaste dig ud i at bruge nye og anderledes markedsføringsmetoder, vi er klar på en masse! Sammen kan vi nemlig skabe fede muligheder og resultater.
Du skal ikke kunne opsætte facebook og instagram annonering, ej heller SEO og google optimering. Alt det
tekniske har vi styr på, og det kan du sagtens lære, hvis du har lyst.
Vi søger efter dig som er en energibombe og som ikke lader dig slå ud af at begå fejl og være tilbageholdende! - Vi ser langt hellere, at du er en fed person med kreative ideer og gåpåmod, fremfor at du har en lang uddannelse
i marketing og markedsføring☺
Og hvem er det nu lige at vi er?
urbanRUN&WALK er en ung virksomhed som laver udendørs holdtræning til over 300 kvinder i Odense og Middelfart. Vi er 8 ansatte, heraf instruktører, administrativt ansvarlige og Stephanie som driver virksomheden på fuld tid.
Vi har også netop startet et online løbe-univers op, hvor vi har deltagere med fra hele landet, som lærer at løbe og får intervaltræning gennem høretelefonerne. Det går rigtig godt! Vi i gang med at få lavet en app til det, netop nu.
Du vil komme til at sidde med ansvaret for markedsføring af både den fysiske og den online del af vores træningskoncepter.
Vi har vokseværk og store ambitioner og du vil blive en del af vores tætte urban-familie, hvor du får plads til at
udvikle dig og komme med masser af input, samt være kreativ.
I dit job kan du forvente:
- at prøve kræfter med store og små opgaver indenfor markedsføring.
- at vi er hurtige til at gøre tanker til handling.
- at du har frie tøjler til at være kreativ, blive klogere og give den gas.
- tæt samarbejde og mulighed for at være med til at løfte en ung virksomhed til nye højder med dit bidrag.
Vi forventer af dig, at:
- du giver den gas og hele tiden er nysgerrig på at blive klogere og lære.
- du ikke er bange for at træffe beslutninger og ofte være selvstændig i jobbet.
- du er kreativ og positivt tænkende, med et stort smil på læben generelt.
- du er udadvendt og ekstrovert, og ikke er bange for gribe telefonen og tage kontakt til virksomheder, samarbejdspartnere mm.
- du tør sige din ærlige mening.
Jobbet er lønnet og arbejdsmængden kan variere fra uge til uge. Men du skal forvente at arbejde mellem:
3 - 8 timer i ugen. Nogle uger mere
(dette betales du naturligvis for)
Opstart så hurtigt som muligt!
Skriv eller ring til os hvis du har spørgsmål på telefonnummeret nedenfor,
Vi holder samtaler løbende!
Mvh teamet bag urbanRUN&WALK
T: 42511528